SKAT er til for borgerne og ikke omvendt! SKAT skal være et serviceorgan for borgerne og der skal ikke opkræves mere skat og pålægges flere afgifter end der er brug for.
Renter for gæld til det offentlige skal være tålelige og der kan ikke laves lønindhold på mere end 20 procent, dog må rådighedsbeløbet for den enkelte skatteborger ikke falde til under 15.000 kr.
Alle skal have ret til en bankkonto i Nationalbanken, eller anden tilknyttet statsbank, der er gebyrfri. Når en nyfødt eller tilkommende dansk statsborger modtager Cpr nr. oprettes der automatisk en borgerkonto for den enkelte.
Det vil især gavne hjemløse, de borgere som bankerne ikke ønsker at have som kunder, samt de som af forskellige årsager ekskluderes fra deres bank.
Hvis borgeren senere får brug for en erhvervskonto, har den kommende selvstændige erhvervsdrivende ret til, at udvide sin borgerkonto til også at omfatte en erhvervskonto.
Små virksomheder skal kunne fravælge det nuværende indkomstskattesystem, og i stedet betale en bruttoskat på 5% af omsætningen.
Virksomheder, der har en omsætning på under 1.500.000 kr. skal tillige være fritaget for moms.
Små virksomheder defineres som virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider følgende på balancetidspunktet:
Det tabte provenu skal indhentes ved at ekstra-beskatte store virksomheder.
Små virksomheder skal først beskattes når pengene for en faktura er modtaget og fradrag sker først når en faktura er betalt. Det vil gøre det lettere for små virksomheder at bogføre efter bankkontoen.
Stabilt Demokrati ønsker at skatte- og momskontrollen flyttes til kommunerne. Det samme gælder inddrivelsen. Det vil forhindre større former for svindel og støtte nærhedsdemokratiet.
Gave- og arvebeskatning skal reduceres fra 15 til 5 % (nærtstående) og fra 35 til 15 % (ikke nærtstående).
Stabilt Demokrati overvejer at fjerne denne skat, lige som man har gjort i Sverige.
Så længe det ikke er afgjort hvad der skal ske med kryptovaluta, afventer Stabilt Demokrati udviklingen. Som udgangspunkt hilser vi økonomiske ”uden om stat og banker” tiltag velkommen og vil nøje følge processen på området, før vi lægger os fast på mulige skattesatser.
Vi vil ikke tillade lagerbeskatning på krypto-gevinster – og krypto-valuta skal kunne ombyttes med andre coins uden beskatning.
Procesadvokater, foreningen Rimelig-SKAT og Skatteborgerforeningen m. fl. har gennem længere tid hæftet sig ved, at domstolene gummistempler hovedparten af skatteafgørelser til fordel for staten.
Stabilt Demokrati arbejder derfor på en domstolsreform, der skal forbedre retssikkerheden for borgeren, herunder at fjerne omvendt bevisbyrde for borgere og små virksomheder.
De nuværende skatteregler virker ikke efter hensigten for de multinationale selskaber. Stabilt Demokrati overvejer derfor om man kan øge beskatningen for de multinationale selskaber.
De eksisterende momsregler for business-to-business transaktioner anses for værende neutrale, men denne neutralitet sker på en måde, der fremmer momssnyd i stor stil.
Det sker således, at køberen får momsen af staten – og sælgeren skal aflevere momsen til staten, men det sker ofte, at sælgeren ikke afleverer momsen som denne skal.
Det overvejes derfor at støtte et lovforslag, der fjerner momsen ved business-to-business transaktioner for at undgå skattesnyd.
Derudover skal moms på fødevarer reduceres og helt fjernes fra sunde fødevarer, så det kommer forbrugeren til gode.