Att. Demokratikontoret/Valgenheden og Indenrigsministeriet

12. oktober 2023

Kære Laura Hansen

Jeg har modtaget jeres mail af mandag d. 2. oktober og takker herfor.

Som tidligere nævnt, er vi klar over, at det ikke er valgnævnet og heller ikke jeres kontor der vedtager lovene, men at valgenheden og indenrigsministeriet alene administrerer dem. Men da partiets henvendelse i høj grad vedrører selve administrationen af systemet omkring indhentning af vælgererklæringer, tillader vi os at gøre opmærksom på, hvad vi finder kritisabelt og i direkte modstrid med intentionerne for indsamling af vælgererklæringer i et demokratisk samfund. I forbindelse med jeres svar har mit parti og jeg derfor en række kommentarer, som vi håber at I vil tage til efterretning, samt besvare.

Som det fremgår af jeres svar, så er det ti år siden (2013) det blev vedtaget at digitalisere systemet for afgivelse af vælgererklæringer. Forslaget ”blev solgt” på modernisering og forenkling, som skulle fremme den demokratiske borgerret mest muligt, og dermed forenkle opstillingen for nye partier. Set på den baggrund, er der intet mærkeligt i, at samtlige partier støttede op om forslaget. Selve lovforslaget, inkl. bemærkninger, fylder 32 A4-sider, en ordentlig omgang at komme igennem for politikere, der i forvejen er tynget af arbejde med læsning af mange dokumenter.

I det gamle system omtales også en “eftertænksomhedsperiode”, den er dog ikke nærmere konkretiseret. Modellen må have lignet den model, som stadig skal anvendes af personer fritaget for MitID. Det virker her som om, at “eftertænksomhedsperioden” er den tid, som det tager først at indhente en blanket fra Ministeriet, få den fremsendt til underskrift og så igen tilbagesende blanketten til Ministeriet.  Af sitet https://www.vaelgererklaering.dk/mere-om-vaelgererklaeringer/uden-nemid  (overskriften må stamme fra tiden før ibrugtagning af MitID) fremgår det ikke, om de som er fritaget for digital post, også skal afvente den syv (7) dage lange eftertænksomhedsperiode. Da man ved digitaliseringen ikke længere har haft en naturlig “eftertænksomhedsperiode”, har man formentlig for en sikkerheds skyld, indlagt perioden digitalt. Antagelig efter de bedste hensigter.

Trods beslutningen om digitalisering i 2013, blev systemet først taget i brug i 2016. Af lovforslaget fremgår det, at der skal ske en evaluering tre (3) år efter ibrugtagning (2019), og resultatet heraf vil blive fremsendt til alle folketingets partier. Denne evaluering vil vi meget gerne have fremsendt, så vi kan sætte os bedre ind i forløbet.

Vi kan ikke se, hvordan fortrydelsesretten fungerede tidligere, men det har sandsynligvis været mere besværligt at fortryde, en allerede afgiven vælgererklæring, end det er tilfældet i dag. I dag kræver det blot et tryk på en knap, og herefter for de flestes vedkommende, brug af MitID. I må meget gerne korrigere os i ovennævnte betragtninger, såfremt vi tager fejl.

Med henvisning til de syv (7) dages fortrydelsesret, kunne vi godt tænke os at høre nærmere om, hvorfor der ikke findes nogen fortrydelsesret i forbindelse med afgivelse af brevstemmer til folketingsvalg. Her findes ingen fortrydelsesret, ligesom ved selve folketingsvalget, men borgeren kunne jo blot pålægges at møde op to (2) gange på borgerservice? Det samme kunne siges om andre vigtige demokratiske handlinger, eksempelvis ved borgerforslag. Her er stemmeproceduren ganske enkelt brug af MitID to (2) gange og færdig.

Anbringende A:

1. Efter vores opfattelse, og mange utilfredse underskriveres, giver det ingen mening at forsinke proceduren med syv (7) dage, når man som vælger til enhver tid, kan trække sit tilsagn om vælgererklæring tilbage. Her illustreret på sitet vælgererklæring.dk med egen tydelige forklaring, placeret lige under funktionerne 1. 2. 3.: I funktion 4. hedder det: Du kan trække din vælgererklæring tilbage, så længe partiet stadig samler vælgererklæringer ind. Hvis partiet har fået vælgererklæringer nok og søgt om at stille op til næste valg, bliver indsamlingen dog låst, og du vil da være bundet af vælgererklæringen, så længe den er med til at gøre partiet opstillingsberettiget. Log ind og find det parti, du vil trække din vælgererklæring tilbage fra.

At borgerne skal vente syv (7) dage i en ”eftertænksomhedsperiode” efter at have benyttet deres ID, som vel alle borgere kun anvender når absolut nødvendigt, giver ingen mening. De ved godt hvad de laver når de med deres ID bekræfter, at de vil afgive en vælgererklæring, særligt de som i forvejen ikke bryder sig om at anvende digitale løsninger. For mange har det derfor karakter af formynderi og forsinkelse af den demokratiske og vigtige proces, som ministeriet selv angiver på dets hjemmeside jvf. min skrivelse af 26/9-23.

At borgeren skal benytte sit ID hele fire (4) gange, afgive erklæring pr. brev og evt. afvente postvæsenet, eller må traske den lange tur ned til borgerservice hele to (2) gange, eller hvis i besiddelse af digital ID, efterfølgende modtager tre (3) breve i sin e-Boks, i forbindelse med afgivelse af vælgererklæring, har ministeriet eller hvem der nu måtte have implementeret dette system, åbenbart fundet nødvendigt. Det må et nyt parti som vores ind til videre leve med, men det fjerner ikke bekymringen ved at denne metode, ikke bare forvirrer borgeren, men også forsinker afgivelsen af vælgererklæringer og endog risikerer at afspore It-systemet og den demokratiske proces med tab af vælger-erklæringer.

Udover at borgeren skal ”til det igen”, så virker det som om systemet har svært ved at kapere dets egen indretning, i det Stabilt Demokrati har modtaget et utal af henvendelser om uoverensstemmelser og problemer, i forbindelse med, at borgere har forsøgt at afgive deres erklæringer. Særligt i perioden fra fredag d. 26. september til søndag d. 1. oktober hvor vælgererklæring.dk var gået ned. Her oplevede borgerne; at de ikke kunne afgive deres erklæring, at de modtog besked om at de ikke havde stemmeret til Folketingsvalget. Dette uagtet, at de ikke tidligere havde afgivet vælgererklæring, at de alle var danske statsborgere bosiddende i Danmark og fyldt 18 år.

Hertil kommer de som aldrig hørte noget og derfor måtte gå ind endnu en gang og afgive deres erklæring, og igen afvente syv (7) dage. Andre modtog deres bekræftelse på at de nu kunne bekræfte deres vælgererklæring, flere dage efter de burde have modtaget den i deres e-Boks. I forbindelse med ovennævnte kan man vel ikke bebrejde borgerne og Stabilt Demokrati i at bekymre sig, om systemets anvendelse. Hvis man ser på den frekvens hvormed erklæringerne tilgik Stabilt Demokrati fra oprettelsestidspunktet og forud for den ovenfor nævnte periode, hvor systemet gik ned, kan man heller ikke fortænke dem, og os, i at de/vi finder det bemærkelsesværdigt og frygter tab af vælgererklæringer grundet de tekniske fejl i IT-løsningen.

Det hele forekommer ganske uprofessionelt og udemokratisk når man tænker på hvor vital en løsning afgivelse af vælgererklæringer er. Ministeriets skriver f.eks. til en borger, at denne ikke behøver bekymre sig om sin erklæring, på trods af at denne netop har modtaget en besked om, at han ikke er berettiget til at stemme ved Folketingsvalget. For god ordens skyld skal det nævnes, at denne borger er 33 år, bosat i Danmark og ikke tidligere har afgivet vælgererklæring til andre partier. Yderligere modtog borgeren den forklaring, at vælgeerklæring.dk blot var nede ”i en kortvarig” periode.

Anbringende B:

Stabilt Demokrati overvågede af gode grunde den ovennævnte periode med nedbrud og opsamlede kommentarer fra utilfredse borgere, og det bringer os frem til formuleringen ”kortvarig” periode.  Som offentligt organ har ministeriet mulighed for at beskrive vælgererklæring.dk og dets tilgængelighed. Beskrivelsen herom angivet som: Webstedet er 99,2% tilgængeligt, jf. siteimprove, således at de sidste ting for at opnå de sidste % ligger i backlog, og er prioriteret til udbedring inden den 1. juli 2021. En hurtig udregning viser, at hvis denne tilgængelighed skal følges, har sitet cirka en dag tilbage at gå ned resten af året, såfremt det ikke tidligere har været nede i 2023.

Link vedrørende tilgængelighed… https://www.was.digst.dk/vaelgererklaering-dk og ministeriets forklaring: Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde). Du kan kontakte Indenrigs-og Sundhedsministeriet, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.vaelgererklaering.dk/

Anbringende C:

Som beskrevet i tidligere henvendelse til Valgenheden, er de som har afgivet en vælgererklæring inden for de sidste 18 måneder, til et andet parti låst af deres erklæring, uanset om dette parti har opnået det nødvendige antal vælgeerklæringer. Det er fuldt forståeligt, at man kun kan afgive vælgererklæring til ét parti ad gangen, men at man opretholder blokeringen for afgivelse af vælgererklæring alene fordi man har fastsat en periode, er efter vores opfattelse udemokratisk og igen noget der ligner en vanskeliggørelse for nye partier, der forsøger at blive opstillingsberettiget. 

Mange har henvendt sig med forklaringen om, at de har fået besked på, at de ikke kan afgive vælgererklæring, fordi de har afgivet en erklæring til et andet parti. En del af dem har desværre opfattet det som om, de på intet tidspunkt kan afgive en erklæring til vores parti. Igen besværliggør ministeriets retningslinjer processen og skaber forvirring. Disse borgere kan fra januar måned 2024 igen afgive en vælgererklæring, spørgsmålet er om de er klar over det?

Omtalte parti, som disse borgere har afgivet vælgererklæring til, har indsamlet tilstrækkelig med vælgererklæringer til at opstille, i januar måned sidste år. I perioden herefter har der været folketingsvalg og partiet opnåede at komme ind i folketinget. Alligevel står partiet stadig på partilisten over partier der forsøger at indsamle vælgererklæringer?

Efter vores opfattelse burde tavlen være hvisket ren når et parti har opnået valg. Derefter burde partiet som noget helt naturligt fjernes fra listen med partier der søger at opnå vælgererklæringer, som de jo ikke længere har noget at gøre med. Vi synes ikke at ministeriet svarer på denne del af min/vores henvendelse i skrivelse af 26-9-23., men alene henviser til lovgivningen. 

Om det politiske flertal skyldes uvidenhed eller andet, er det svært for os at bedømme, da vi f.eks. ikke har set evalueringssvaret fra 2019, men burde vi ikke være derhenne hvor ministeriet igen burde kigge systemet efter i sømmene, særligt efter vores henvendelse, som helt klart rejser en række spørgsmål om tilgængelighed og unødvendige forhindringer for den politiske og demokratiske proces 

Opresumering:

1. Hvilke muligheder har Ministeriet for at fjerne den omtalte syv (7) dages eftertænksomhedsperiode. Kræver det ny lovgivning, eller ligger det inden for rammerne af ministeriets administrative ansvar, således at perioden kan fjernes administrativt, eksempelvis i forbindelse med en evaluering?

2. Hvilke muligheder har Ministeriet for at fjerne den ovennævnte blokering/spærring for borgere, der inden for den 18 måneders periode har afgivet vælgererklæring til et andet parti, som for længst er valgt ind?

3. Det fremgår ikke entydigt, om de som er fritaget for digital post, også skal afvente den syv (7) dage lange eftertænksomhedsperiode. Da man ved digitaliseringen ikke længere har haft en naturlig “eftertænksomhedsperiode”, har man formentlig for en sikkerheds skyld, indlagt perioden digitalt. Vil ministeriet venligst forklare os om denne del af processen.

4. Vil ministeriet venligst oplyse os om hvordan fortrydelsesretten fungerede tidligere, her tænker vi på tiden før den digitale løsning blev indført, hvor det sandsynligvis var mere besværligt at fortryde, end i dag.

5. Vil ministeriet venligst fremsende den nødvendige info omkring evalueringen af vælgererklæringssystemet fra 2019.

6. Vil ministeriet venligst oplyse om hvilke problemer der tidligere har været omkring opretholdelsen af driften på vælgererklæring.dk Her særligt i perioden forud for sidste valg, samt op til i dag.

7. Vil ministeriet oplyse os om, hvorvidt ”tilgængeligheden” og de fejl der har været, er udbedret før 1. juli 2021.

8. Hvordan vil ministeriet sikre, at sitet ikke igen går ned og herunder sikre at vælgererklæringer ikke går tabt?

9. Vi må bede ministeriet om at sætte en drift status på hjemmesiden, hvor det fremgår om vælgererklæring.dk virker eller ej, samt ikke mindst, at den må vise tidligere forstyrrelser, således at det fremgår om ministeriet lever op til egne forpligtigelser.

10. Ministeriet bør endvidere undersøge den ovenfornævnte periode, hvor systemet var nede og sikre, at der ikke er tabte vælgererklæringer, som evt. kan tilvejebringes ved henvendelse til borgerne.

Med venlig hilsen

Jørn Nielsen

Formand Stabilt Demokrati